Racen

Gigants-YankeeDer er mange sjove historier om Maine Coon kattene og deres oprindelse. Maine Coon har sin oprindelse fra Amerika, nærmere bestemt fra staten Maine, hvor den har levet vildt. Maine Coon katten er blevet værdsat på gårdene i Maine, fordi den var, og er en eminent muse og rottefænger. Samtidig er Maine Coon katten en stor og flot kat, den siges at være verdens største tamkat.

Hvordan racen er opstået er der mange farverige histoirer om. Bl.a. den at, Maine Coon skulle være en krydsning mellem en kat og en vaskebjørn!
Eller Maine Coon er en blanding mellem lokale katte og Maria Antoinette’s langhårede katte.
Sandheden er nok den, at det er de katte der har været bedst egnede til at leve på stedet, der er blevet til Maine Coon.

Maine Coon’en er en stor robust kat. Hannerne kan veje mellem 6-9 kg og hunnerne 4-6 kg, men der vil altid være dem der er mindre eller dem der er større. Men uanset størrelsen er en Maine Coon en fantastisk kat, god som dagen er lang – lidt en “halv hund” 🙂

Maine Coon katte er meget sociale. At katten skulle være sin egen gælder ikke for Maine Coons. Kattene deltager gerne i alt hvad vi foretager os, så som madlavning, grave have og tager også gerne et brusebad – hvis de får lov.

En gang Maine Coon – Altid Maine Coon 🙂

Links
Beth Hicks billedseminar om Maine Coon
TICA’s racebeskrivelse og standard