os

Vi hedder Malene og Glenn – Glenn er fra 1971 og Malene fra 1973. Vi har været gift siden 1995 🙂

Glenn er opvokset i en Schæferhunde kennel og har også haft katte som barn. Malene er opvokset i et hjem med både hunde og katte. Så det lå vist lidt i kortene at vores fælles hjem også ville være beriget af dyr 🙂

Vores to første katte Garfield og Sally var søskende og en blanding mellem Colourpoint og huskat – to vidunderlige katte som vi aldrig vil glemme – de var starten på det hele.
Da Sally døde kun 2 år gammel blev Garfield meget trist, så vi besøgte et par katteudstillinger og faldt først for den Norske Skovkat, men en dag på en udstilling sad der en stor blå/hvid skønhed med hvidt baron skæg og sådan en måtte vi bare eje – det var en Maine Coon. Så vi fik indsamlet visitkort og talt med et par opdrættere og Maine Coon klubben. Så startede en masse telefon opringninger for at finde et sted med killinger – der var ikke så mange opdrættere i 1994 🙂
Men vi fandt et sted og i sommeren 1994 flyttede Løve Hulen’s Bumle ind. Det gjorde ikke Garfield mere glad og nu kedede Bumle sig, så derfor flyttede Heftycats Tahoe ind 🙂 Garfield blev faktisk først glad da vores første hunkat flyttede ind i efteråret 1995 – vores første avlskat Wimmer’s Inter Arma Silent Musæ “Amalie”. Og der var grunden til vores opdræt startet 🙂

Malene har siden 1998 været bestyrelses medlem i Maine Coon Klubben – hvor det er blevet til både bestyrelsesposter, redaktør, webmaster og været medforfatter på “Racekatte i Danmark: Maine Coon” (forlaget Atelier 2004). En bestyrelsespost i Racekatten, været aktiv i udvalget til Mis Dyrskue på Roskilde Dyrskue. Bestyrelsesmedlem i Viking Cats. Men efter 15 år med klub arbejde valgte Malene og tage en pause og “bare” være opdrætter og udstiller – en skøn beslutning 🙂

Vi udstillede en lille smule da vi var i FIFé, men det blev aldrig til ret meget, vi synes det var hyggeligt og være afsted og møde en masse andre, men det blev aldrig os. Det var lige indtil vi kom på vores første TICA udstilling i 2008 – så var vi solgt. Det var en udstillingsfacon som var lige os. Så nu kunne vi forstå det med at blive bidt af udstilling – for det er vi helt sikkert 🙂 Siden har det bragt os rundt om i Europa på udstillinger 🙂

I år 2014 vil det være 20 år siden den første Maine Coon flyttede ind hos os – tiden er gået meget stærkt, det er næsten ikke til at forstå. Årene har givet os fantastiske mentorer, venner, glæde, sjove timer – men desværre også tårer og hårde tider, det følger desværre også med den del af at være opdrætter.

I er altid velkommen til at ringe, skrive til eller komme på besøg hvis I vil vide mere om vores opdræt, racen eller killinger 🙂

På gensyn der ude et sted – Malene & Glenn 🙂