Helbred

Knoglestruktur på katte
Det er vigtigt at vi kigger på vores katte, kigger på deres knoglestruktur, så vi kun laver kuld på katte med korrekt knoglestruktur.
Her kan du se et seminar af TICA dommer Vickie Shields – Capable Cats – An Introduction to Cow Hocks and Structure

Her kan du se TICA dommer Adrianna Kajon under en bedømmelse give en forklaring om knogle struktur og benstillinger på katte.

Hofte Dysplasi (HD)
Man har i mange år kendt til HD hos hunde, og forsket en del i det. Grundlæggende er HD det samme hos hunde og katte, men der er ikke blevet forsket særlig meget i HD hos katte. Derfor er der ikke rigtig nogle reelle grænseværdier for hvornår man bør bruge en kat i avl og ikke bruge den i avl. Og selv dyrlæger er uenige om grænsen og man ved man kan ikke sammenligne værdierne hos hunde med kattes værdier.

Man ved der er 3 faktorer der spiller ind når det kommer til HD: arv, vækst og trivsel.  Man ved dog ikke om en faktor har mere indflydelse end de andre eller om det skal være lige meget af dem for at det giver HD.
Dog er katte ikke født med HD, men det er en knogletilstand som udvikler sig efterhånden som de vokser.

For at konstaterer HD på en kat, skal der tages et røntgenbillede af dens hofter mens den er i fuld bedøvelse. På billedet kigger man på hvor meget af hoftekuglen der ligger inde i hofteskålen, om der er slid på kugle og om hofteskål og hoftekugle er harmonisk sammen. Katten bliver røntgenfotograferet i en alder af 1 – 2 år, for først på det tidspunkt ved man at knoglerne er udviklet nok.

Eneste måde at man som opdrætter kan reducerer risikoen for at have HD i sin avl, er at kigge meget nøje på sine avlskattes ben struktur. Korrekt knogle struktur gør at katten ikke slider forkert på sine knogler og dermed også hofterne.  Katte med ukorrekt knogle struktur vil derimod øge risikoen for forkert slid på knogler og hofter, og for hunkattens vedkommende kan forkert struktur også gøre at de ender med ikke kan føde korrekt men i stedet skal have kejsersnit.

Så en grundig selektion vil fremadrettet sikre at man kun laver kuld på katte med korrekt knoglestruktur

Se eventuelt mere information om HD på OFA og på MCBFA sundhedsside.

HCM – hjertesygdom
Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en genetisk hjertelidelse som kan har kendt til længe hos mennesker, og havde en påfaldende lighed hos katte. I slutningen af 90´erne blev der påvist en arvegang hos katte, men den er ikke klarlagt fuldstændig. Disse studier blev lavet på en koloni af Maine Coon katte i USA hvilket både har haft en positiv effekt men også en negativ effekt for Maine Coon racen. Den positive er at sygdommen er bedst dokumenteret i racen, men den negative er at mange har den opfattelse at racen er meget syg. Men faktum er at HCM er noget som kan ramme alle katte uanset om de er racekat eller huskat.

Hvad er HCM?
HCM er en fortykkelse af hjertemusklen. Det er en fejl i hjertet, der gør, at hver anden celle bliver produceret, så den ikke virker. Det får hjertet til at lave 2 nye celler indeni, hvoraf den ene så heller ikke virker. På den måde bliver hjertet ved. Til sidst vil der være alt for mange celler, der ikke virker. Det gør at blodcirkulationen i kattens krop ikke fungere optimalt. Dette kan bevirke at katten får en blodprop. Ved at ultralydsscanne hjertet, kan man måle tykkelsen af hjertevæggen og gennemstrømningen af blodet i kropspulsåren og derved konstatere om katten på dette tidspunkt har HCM eller anden hjertesygdom.

For 8 år siden kom forskningen i sygdommen hos Maine Coon racen så langt at de nu har fået kortlagt et gen (MyBPC3) man ved hænger sammen med HCM. Så derfor kan Maine Coon opdrættere nu udover scanne deres katte også få lavet en DNA test så status for dette ene gen kendes og man kan planlægge sit avlsarbejde derefter.

Man formoder at der er mere end det ene gen som har med sygdommen at gøre, som gør at man ikke alene kan benytte sig af DNA men også skal scanne sine katte. Det er vigtigt at man scanner sine katte jævnligt, da man ikke kan stole på en scanning alene. Sygdommen kan udvikles senere i livet, derfor gentagne scanninger er vigtige.

Hvad kan man gøre?
Vi opdrættere kan scanne vores katte og foretage en DNA test og derved gøre vores bedste for at forhindre vores killinger vil få HCM – men vi kan ikke stille nogen garantier.
Som killingekøber kan man stille krav til sin opdrætter, spørger om forældredyrene er testet og bede om at se resultaterne.

Vi håber at vi med denne her information har givet jer et billede af hvad HCM er.

Her kan du læse mere om HCM på engelsk og her på dansk.

Tandsygdomme
Katte kan have problemer med deres tandkød og deres tænder præcis som vi mennesker kan have det.

De kan have tandsygdomme og betændelse i munden, men da katte er rigtig dygtige til at skjule smerter, er det ikke altid at vi mennesker opdager at der er problemer med munden. Derfor er det en god ide jævnligt at tjekke sin kats mund og tænder efter.

De fleste katte spiser, leger og drikker trods de har ondt i munden men der er forskellige signaler katten sender, som kan gøre at man bliver opmærksom på at noget er i vejen som fx den ændre adfærd, måske bliver aggressiv og lignende.

I Danmark findes der er en tanddyreklinik hvor man kan behandlet de fleste tand-og mundsygdomme, det kræver ikke henvisning fra ens egen dyrlæge at få sin kat behandlet der. Men man er sikker på at man er i hænderne hos en ekspert. Skulle der være problemer kan behandling være en pencillin kur, hjem og børste tænderne på den for at fjerne plak og stimulerer tandkødet eller i værste fald at der vil være nogen tænder der skal trækkes ud.

Som opdrætter er det vigtigt at være opmærksom på sine avlskattes almen tilstand i mund og tænder, da visse sygdomme også er arvelige, og en avlskat som påviser en arvelig mund-tandsygdom bør tages ud af avl.

Tanddyreklinikkens hjemmeside kan du læse mere om de tandsygdomme en kat kan have.

MCBFAs side med artikler og links til alt om sundhed i Maine Coon racen.

Selvom vi tester og avler på sunde dyr, så vil ingen opdrættere kunne give garantier til deres killingekøbere.

Kontakt os gerne for yderligere information eller for testresultater på vores katte.